Ordinær online generalforsamling 2021
Næsbjerg Rousthøje UI afholder ordinær online generalforsamling: onsdag d. 17. marts 2021, kl. 19.00
NRUI’s ordinære generalforsamling afholdes i år online via Microsoft Teams. Det nuværende forsamlingsforbud på 5 personer er gældende i hele marts måned, så vi vurderer ikke det er realistisk, at få lov at afvikle en generalforsamling som vi kender den inden for overskuelig fremtid.
Du skal tilmelde dig generalforsamlingen på NRUI’s hjemmeside, www.nrui.dk. Når du har tilmeldt dig, modtager du en guide til, hvorledes du logger ind, og deltager på generalforsamlingen. Tilmelding skal være foretaget senest lørdag d. 13. marts.
Til de tilmeldte har vi samlet en ”goodiebag” med bl.a. dagsorden og regnskab. Og ellers er der et par små ”overraskelser” i posen. Der er drive in afhentning foran klubhuset mellem kl. 17.00-18.00 onsdag d. 17. marts, hvor der udleveres 1 pose pr. tilmeldt medlem, dog max en pr. husstand.
I vores nuværende vedtægter står anført, at der på generalforsamlingen er stemmeret til fremmødte medlemmer. Vi har vurderet, at et online fremmøde også er gældende, men foreslår en vedtægtsændring, så det fremadrettet står direkte i vedtægterne jfr. nedenfor. Har du ikke nået at tilmelde dig generalforsamlingen inden d. 13. marts, kan du fortsat deltage og stemme, vi har bare ikke mulighed for at udlevere en goodiebag til dig.
Dagsorden.
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmetællere
3. Bestyrelsens/formandens beretning og planer
4. Beretning fra udvalg/afdelingerne
5. Aflæggelse af det reviderede regnskab
6. Fremlæggelse af budget for det kommende år
7. Vedtægtsændring – se ændringen i boksen
8. Indkomne forslag – afleveres senest 8 dage før til formanden
9. Valg af bestyrelse
På valg:
a. Jens Frost Astrup – modtager genvalg
b. Lonnie Ravnsbjerg Uhre – modtager genvalg
c. Lasse Opstrup – modtager genvalg
d. Valg af 2 suppleanter (1 år)
- Ken Bloch – modtager genvalg
- Lise Bomann – modtager genvalg
e. Valg af 1 revisor (2 år)
- Max Jørgensen – modtager genvalg
f. Valg af en revisorsuppleant (1 år)
- Kasper Ladefoged – modtager genvalg
10. Eventuelt
Vi glæder os til en ny og anderledes generalforsamling.
Med venlig hilsen
NRUI’s bestyrelse